Af: Kirsten Brogaard
Tørklæder, minaretter og moskéer. Med flere og flere nydanskere fra mellemøsten i Danmark rykker debatten om islam og muslimske traditioner også tættere på danskerne Det samme gør den muslimske tro.
Af: Kirsten Brogaard
Flere og flere får øjnene op for islams budskaber og bekender sig troen på Allah og hans profet Muhammed. En tendens der har udviklet sig over de seneste 30 år.
»Danmark har været et af de mest homogene lande. Vi har ikke haft nogen folkevandringer, og det er ikke rigtig lykkedes os at få mange kolonier, så vi har siddet tilbage med et homogent og ens land indtil 1967, hvor vi fik folk fra Tyrkiet,« siger Mogens S. Mogensen, der er ekspert i konversioner.
Den nye indvandring fra Tyrkiet og senere andre muslimske lande bragte ikke kun arbejdskraft med sig. Den bragte også romancer og ægteskaber med sig, og det betød også konversioner.
»I 1970’erne og 80’erne oplevede man især kvinder, der giftede sig med muslimske mænd. Først i slutningen af 80’erne og 90’erne får vi en bredere vifte af konversioner. Der begynder vi også at få mænd på banen,« siger Mogens S. Mogensen.
Der står ikke noget i koranen om, at en kvinde skal konvertere for at gifte sig med en muslimsk mand. Det skal mænd, der er forelskede i en muslimsk kvinde derimod, og det er måske en medvirkende årsag til, at mændene i dag har overhalet kvinderne indenom, når det kommer til konversioner.
Islam
Danskerne bekender sig til Allah