Det seneste årti er der sket en stigning i antallet af danske konvertitter. Det multietniske samfund spiller en væsentlig rolle.
Af: Camilla Nygaard
Det er ikke længere usædvanligt at se en etnisk dansk kvinde med tørklæde i supermarkedet, eller møde en mand med anden etnisk baggrund end dansk i kirken juleaften. Flere og flere danskere skifter tro. Det er en naturlig udvikling. Vi følger nemlig med tiden.
Mogens S. Mogensen, der er ekstern lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i konversion, fortæller, at det er med konverteringer, som det er med smitsomme sygdomme. Man skal være i kontakt med en anden religion for at få en ny religion.
»Først var det kvinder, der forelskede sig i muslimske mænd, men i dag er det jo ikke kun på diskotekerne, man mødes. Det er fra vuggestue til alderdomshjem, så der er mange flere kontaktflader. Man har nærkontakt i kammeratskaber og på arbejdspladser,« siger Mogens S. Mogensen.
Det er dog stadig forelskelser og ægteskab, der tiltrækker flest konvertitter til en ny tro, mener religionspsykolog Peter la Cour, der har studeret, hvad der får folk til at skifte fra en tro til en anden eller gå fra ikke at tro på noget til at blive troende.
»I gamle dage havde man fortællinger om folk, der skiftede tro, efter de havde haft store åbenbaringer. Men det, vi ser hyppigst, er, at folk skal giftes,« siger han.
Konvertering kan ske på flere niveauer. Nogen lægger sin gamle tro helt bag sig, mens andre tager lidt fra de religioner, som giver mening for dem.
»Man vælger de ting, man kan bruge i religionen, sådan har det altid været,« siger Margit Warburg, der er professor på Institut for Interkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Hun forklarer, at det mere splittede billede i danskernes religion startede i 1960’erne, hvor det især var de nye religiøse strømninger og sekter, der tiltrak sig opmærksomhed.
»Det var de nye religiøse bevægelser, der havde fremdrift. I dag er det islam og buddhisme, der er de store,« siger Margit Warburg.
Det giver Mogens S. Mogensen hende ret i, men han mener, at konverteringer til og fra islam er overeksponerede i forhold til, hvad statistikkerne viser.
»Det er det, der er mest fokus på i medierne, men der er en stærkere tendens til danskere, der i praksis konverterer til buddhisme,« siger han og fortsætter:
»Der, hvor der er mest konsumistisk religionsshopping, er, når det drejer sig om nye religioner fra østen. Vi bruger forskellige religioner til forskellige ting. Mange har ikke en opfattelse af, at det er religiøst, men mere at det er noget spirituelt,« siger Mogens S. Mogensen.
Han forklarer, at det især er kvinder over 50 år, der bliver tiltrukket af de spirituelle religioner.
»De er færdige med karrieren og begynder at blive spirituelle og filosofiske. De bliver især inspireret af østens religioner eller jødedommen. Det hænger sammen med, hvilken livsstil religionerne lægger op til. Der er ikke så mange omkostninger eller meget at miste ved at skifte til buddhismen,« siger han.
Fakta:
Fra 1970 til 2005 konverterede 2100-2800 personer til islam.
I 2005 havde 4000-5000 personer konverteret til buddhisme.
Fra 1980-2004 konverterede 1100-1600 personer til kristendom.
Det er meget få personer der hvert år konverterer til jødedom.
I Danmark bliver folk ikke registreret efter trosretning. Tallene er derfor baseret på en opgørelse af fra Mogens S. Mogensen.
Se i videoen til venstre, hvordan udviklingen har været inden for islam i Danmark.
Flere skifter tro
Det seneste årti er der sket en stigning i antallet af danske konvertitter. Det multietniske samfund spiller en væsentlig rolle.
Af: Camilla Nygaard
Det er ikke længere usædvanligt at se en etnisk dansk kvinde med tørklæde i supermarkedet, eller møde en mand med anden etnisk baggrund end dansk i kirken juleaften. Flere og flere danskere skifter tro. Det er en naturlig udvikling. Vi følger nemlig med tiden.
Mogens S. Mogensen, der er ekstern lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i konversion, fortæller, at det er med konverteringer, som det er med smitsomme sygdomme. Man skal være i kontakt med en anden religion for at få en ny religion.
»Først var det kvinder, der forelskede sig i muslimske mænd, men i dag er det jo ikke kun på diskotekerne, man mødes. Det er fra vuggestue til alderdomshjem, så der er mange flere kontaktflader. Man har nærkontakt i kammeratskaber og på arbejdspladser,« siger Mogens S. Mogensen.
Det er dog stadig forelskelser og ægteskab, der tiltrækker flest konvertitter til en ny tro, mener religionspsykolog Peter la Cour, der har studeret, hvad der får folk til at skifte fra en tro til en anden eller gå fra ikke at tro på noget til at blive troende.
»I gamle dage havde man fortællinger om folk, der skiftede tro, efter de havde haft store åbenbaringer. Men det, vi ser hyppigst, er, at folk skal giftes,« siger han.
Konvertering kan ske på flere niveauer. Nogen lægger sin gamle tro helt bag sig, mens andre tager lidt fra de religioner, som giver mening for dem.
»Man vælger de ting, man kan bruge i religionen, sådan har det altid været,« siger Margit Warburg, der er professor på Institut for Interkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Hun forklarer, at det mere splittede billede i danskernes religion startede i 1960’erne, hvor det især var de nye religiøse strømninger og sekter, der tiltrak sig opmærksomhed.
»Det var de nye religiøse bevægelser, der havde fremdrift. I dag er det islam og buddhisme, der er de store,« siger Margit Warburg.
Det giver Mogens S. Mogensen hende ret i, men han mener, at konverteringer til og fra islam er overeksponerede i forhold til, hvad statistikkerne viser.
»Det er det, der er mest fokus på i medierne, men der er en stærkere tendens til danskere, der i praksis konverterer til buddhisme,« siger han og fortsætter:
»Der, hvor der er mest konsumistisk religionsshopping, er, når det drejer sig om nye religioner fra østen. Vi bruger forskellige religioner til forskellige ting. Mange har ikke en opfattelse af, at det er religiøst, men mere at det er noget spirituelt,« siger Mogens S. Mogensen.
Han forklarer, at det især er kvinder over 50 år, der bliver tiltrukket af de spirituelle religioner.
»De er færdige med karrieren og begynder at blive spirituelle og filosofiske. De bliver især inspireret af østens religioner eller jødedommen. Det hænger sammen med, hvilken livsstil religionerne lægger op til. Der er ikke så mange omkostninger eller meget at miste ved at skifte til buddhismen,« siger han.
Fakta:
Fra 1970 til 2005 konverterede 2100-2800 personer til islam.
I 2005 havde 4000-5000 personer konverteret til buddhisme.
Fra 1980-2004 konverterede 1100-1600 personer til kristendom.
Det er meget få personer der hvert år konverterer til jødedom.
I Danmark bliver folk ikke registreret efter trosretning. Tallene er derfor baseret på en opgørelse af fra Mogens S. Mogensen.
Se i videoen til venstre, hvordan udviklingen har været inden for islam i Danmark.