Lukket Kirke

Nydanskere har svært ved at komme ind i folkekirken, når de konverterer, mener konvertit.

Af: Kirsten Brogaard

Guds dør er tilsyneladende smækket i, når det kommer til nydanskere, der konverterer til kristendommen. I hvert fald hvis man som konverteret kristen vil ind i folkekirken. Det mener Massoud Fouroozandeh, der selv konverterede til kristendommen fra islam i 1995.

Hør hans historie her:

»Folkekirkens svaghed er, at den ikke har været åben for sådan nogen som mig.
Det er ikke fordi, folkekirkens teologi er dårlig, men det er umuligt at være med i folkekirken, hvis man kun kan lovprise gud på den måde, folkekirken altid har gjort,« siger Massoud Fouroozandeh, og forklarer hvorfor:

»Vi har allerede en kultur i forvejen og bare sproget i folkekirken kan være en forhindring,« siger Massoud Fouroozandeh, der kom til Danmark fra Iran som 15-årig. Ti år senere konverterede han og stiftede sammen med andre konverterede kristne menigheden Church of Love i Odense, hvor gudstjenesterne foregår på engelsk og farsi, som er hans iranske modersmål. I dag har Church of Love også menigheder i Århus og København.

Massoud Fouroozandeh prædiker i menigheden, og det er derfor ham, folk henvender sig til, hvis de vil konvertere. Han mener, at nydanskere på grund af den lukkede folkekirke tiltrækkes af frikirkerne.

»Vi kan helt klart se, at der er flere, der konverterer hvert år, så det har været en positiv vækst. Det er omkring 90 procent, der er muslimer. Det er mest voksne, der ønsker at blive døbt. Men der også forældre, der ønsker deres børn døbt,« siger Massoud Fouroozandeh, der i år har døbt dobbelt så mange konvertitter som sidste år, og som gerne ser, at samarbejdet med folkekirken i fremtiden udvikler sig, så begge kirker kan åbne op over for hinanden.

Hvis du vil læse mere om Church of Love, kan du klikke her. Eller møde op til deres gudstjenester i København, Århus og Odense hver lørdag fra klokken 15 til 17. En gang om måneden mødes alle menighederne til gudstjeneste og spisning i Odense.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>