Afbrænding af bh’er og besættelser af universiteter kan ikke længere provokere. Hvis man virkelig skal gøre oprør i dag, er det religionens vej, man skal gå. Der er nemlig ikke noget, der provokerer de ældre generationer mere end en konvertering. Det mener ekspert i konversioner og ekstern lektor på Århus Universitet Mogens S. Mogensen.
»I min ungdom blev man marxist, hvis man virkelig ville sparke i løgsuppen, men det giver ingen mening i dag. I dag er det islamisterne, man kan sympatisere med og deres ideologi om, at verdens konflikter ville løses, hvis man fik indført kalifatet,« siger Mogens S. Mogensen.
I følge flere undersøgelser er det da også netop hovedsagligt unge, der konverterer til islam. Nogle er endda langt nede i teenageårene.
»Nu er børn nærmest begyndt at konvertere, men generelt er det først og fremmest i tiden fra 18 år til omkring de 30, at man er søgende. Det er der, man får en uddannelse, et arbejde og finder ud af, hvordan man vil slå sig ned,« siger Mogens S. Mogensen.
Om unge konverterer for bevidst at provokere, eller fordi de føler sig hjemme i den nye religion, er svært at sige. Men mange af dem møder stor modstand fra forældrene, når de konverterer og måske begynder at spise anderledes eller gå med tørklæde.
»Forældrene føler, at det er en afvisning af deres opdragelse og det livsgrundlag, de har givet til deres børn,« siger Margit Warburg, der er professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
Ved siden af sit arbejde med religion og konvertitter er Margit Warburg også leder af regeringens burka-udvalg. I det arbejde er hun stødt på flere kvinder, som har svært ved at blive accepteret med deres nye religion og burka-påklædning.
»De piger har det rigtig svært. De kan både have problemer med at føle sig anderledes, eller synes det er pinligt at have en religion, og de kan få problemer fordi, de har afvist Jesus. Så der kan både være psykologiske, sociologiske og religiøse grunde til, at de har problemer,« siger Margit Warburg.
I følge religionspsykolog Peter la Cour har fascinationen af religion hos de helt unge også noget med identitet at gøre.
»Man ser veninder gå med tørklæde og kan se, at det giver en identitet at gå op i religion. I puberteten kan der for nogle ligge en misundelse eller nysgerrighed overfor piger med tørklæde. De har et fællesskab og et sted at høre til, som man ikke selv har,« siger Peter la Cour.
Han mener, at forældrene kan have problemer med børns religionsskifte, fordi ungdomsoprøret i 60’erne og 70’erne netop handlede om at gøre op med religionen.
»Vi har haft en religionsfjendtlig kultur i mange år. Nu er der et vækstlag hos de unge, som kan se, at det ikke er alle religiøse, der er tosser. Man kan ikke holde religion tilbage, det er ligesom sexdriften. Den pibler frem, hvor man forsøger at holde den ned,« siger Peter la Cour.
Ungdomsoprør
At konvertere er nutidens svar på et ungdomsoprør
Af: Kirsten Brogaard
Afbrænding af bh’er og besættelser af universiteter kan ikke længere provokere. Hvis man virkelig skal gøre oprør i dag, er det religionens vej, man skal gå. Der er nemlig ikke noget, der provokerer de ældre generationer mere end en konvertering. Det mener ekspert i konversioner og ekstern lektor på Århus Universitet Mogens S. Mogensen.
»I min ungdom blev man marxist, hvis man virkelig ville sparke i løgsuppen, men det giver ingen mening i dag. I dag er det islamisterne, man kan sympatisere med og deres ideologi om, at verdens konflikter ville løses, hvis man fik indført kalifatet,« siger Mogens S. Mogensen.
I følge flere undersøgelser er det da også netop hovedsagligt unge, der konverterer til islam. Nogle er endda langt nede i teenageårene.
»Nu er børn nærmest begyndt at konvertere, men generelt er det først og fremmest i tiden fra 18 år til omkring de 30, at man er søgende. Det er der, man får en uddannelse, et arbejde og finder ud af, hvordan man vil slå sig ned,« siger Mogens S. Mogensen.
Om unge konverterer for bevidst at provokere, eller fordi de føler sig hjemme i den nye religion, er svært at sige. Men mange af dem møder stor modstand fra forældrene, når de konverterer og måske begynder at spise anderledes eller gå med tørklæde.
»Forældrene føler, at det er en afvisning af deres opdragelse og det livsgrundlag, de har givet til deres børn,« siger Margit Warburg, der er professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
Ved siden af sit arbejde med religion og konvertitter er Margit Warburg også leder af regeringens burka-udvalg. I det arbejde er hun stødt på flere kvinder, som har svært ved at blive accepteret med deres nye religion og burka-påklædning.
»De piger har det rigtig svært. De kan både have problemer med at føle sig anderledes, eller synes det er pinligt at have en religion, og de kan få problemer fordi, de har afvist Jesus. Så der kan både være psykologiske, sociologiske og religiøse grunde til, at de har problemer,« siger Margit Warburg.
I følge religionspsykolog Peter la Cour har fascinationen af religion hos de helt unge også noget med identitet at gøre.
»Man ser veninder gå med tørklæde og kan se, at det giver en identitet at gå op i religion. I puberteten kan der for nogle ligge en misundelse eller nysgerrighed overfor piger med tørklæde. De har et fællesskab og et sted at høre til, som man ikke selv har,« siger Peter la Cour.
Han mener, at forældrene kan have problemer med børns religionsskifte, fordi ungdomsoprøret i 60’erne og 70’erne netop handlede om at gøre op med religionen.
»Vi har haft en religionsfjendtlig kultur i mange år. Nu er der et vækstlag hos de unge, som kan se, at det ikke er alle religiøse, der er tosser. Man kan ikke holde religion tilbage, det er ligesom sexdriften. Den pibler frem, hvor man forsøger at holde den ned,« siger Peter la Cour.