De kendtes tro

Når kendte som Madonna og Orlando Bloom skifter tro, påvirker det vores syn på religion.

Af: Kirsten Brogaard

Når sladderblade og gossipsites lader billeder af Madonnas røde Kabbalah-armbånd gå verden over og de danske prinsers giftermål med udenlandske skønheder får Mary, Alexandra og senest Marie til at konvertere til den danske folkekirke, påvirker det også den almindelige dansker.

»Når de kendte står frem med deres nye tro, betyder det noget i forhold til at legitimere den religion,« siger ekspert i konversion Mogens S. Mogensen.

Han mener ikke nødvendigvis, at almindelige mennesker bliver påvirket af de kendte i en sådan grad, at man lader sig konvertere til samme tro med det samme, men det åbner folks øjne for andre trosretninger.

»De kendte er gode til at spotte trends i samfundet og hurtigere til at hoppe på tendenser, som almindelige mennesker måske først ser senere,« siger han.

Religionspsykolog Peter la Cour, der også har forsket i konvertitter, giver ikke meget for de kendtes konversioner.

»Jeg tror mest af alt, at det er mediestunts. De kendte er gode til at skabe sig en profil, det er det de lever af. De skaber sig en identitet, ved at påberåbe sig en religion,« siger Peter la Cour.

Men han underkender ikke den effekt, en kendis-konversion kan have især på børn og unge.

»Det er klart, at når Madonna interesserer sig for jødisk mystik, så har det en effekt. Det vækker en nysgerrighed for de positive sider af religion,« siger han.

2 Comments

  1. lisbeth
    Posted 19. december 2009 at 15:59 | Permalink

    Skulle man ikke finde et billede af Madonna , hvor man ser det omtalte røde armbånd, hvis det er muligt?

  2. admin
    Posted 21. december 2009 at 11:04 | Permalink

    Kære Lisbeth

    Tak for dit indlæg. Vi har desværre ikke selv rettigheder til et billede af Madonna med det røde armbånd.

    De bedste hilsner
    minNYEtro

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>