I fremtiden shopper konvertitter religion fra alle verdenshjørner, mener eksperter.
Af: Kirsten Brogaard
Motion får man gennem hinduistisk yoga. Sygdomme behandles af en shaman. Juleaften fejres i kirken, og til Ramadan faster man. Sådan kan fremtidens konvertitter komme til at skifte fra den ene religion til den anden. Det mener ekspert i konversion og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Mogens S. Mogensen.
»I fremtiden vil man komme til at abonnere på religionerne på den måde, at folkekirken og kristendommen giver os danskheden, mens buddhisme giver os fred og ro, og en shaman-religion kan give os en behandling, hvis vi er syge,« siger Mogens S. Mogensen og understreger sin pointe ved at nævne, at der allerede nu er en stor andel af folkekirkens medlemmer, der tror på reinkarnation.
»Teologisk hænger det ikke sammen, men det hænger sammen med, at skiftet er en del af en social sammenhæng,« siger han.
Og der vil kun komme flere teologiske modsætninger i danskernes tro i fremtiden, for jo mere multikulturelt og højteknologisk Danmark bliver, jo nemmere er det at blive introduceret til og flirte med nye religioner.
»På nettet kan man nærme sig andre religioner uden, at alles øjne er rettet mod én. Det spiller en stor rolle, så der vil komme meget mere shopping og markedsføring af religioner,« siger Mogens S. Mogensen.
Margit Warburg, der er professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, mener, at danskerne er blevet mere opmærksomme på det tilbudskatalog af religioner, som nu eksisterer i Danmark.
»Folk er blevet mere åbne. Det er som om indkøbstasken er blevet større, så der er plads til at lade sig inspirere fra flere forskellige religioner,« siger Margit Warburg, der har udgivet flere bøger på området.
Hun er dog i tvivl om, hvorvidt man skal kalde religions-shopperne for konvertitter, når de ikke nødvendigvis tager hele religionen til sig.
»Det er de færreste danskere, der konverterer, som omvender sig hundrede procent. De tager, hvad de kan bruge, og hvad der passer ind. Ligesom de gør med folkekirken,« siger hun.
Den tendens har religionspsykolog Peter la Cour også lagt mærke til. Han mener, at man i fremtiden måske slet ikke kan bruge ordet konvertit, fordi religionerne flyder så meget sammen, at der ikke bliver tale om et skift af religion, men blot en tilføjelse til indkøbstasken.
»Det, at man tilslutter sig en religion helt og fuldt ud, er ved at uddø. Man tager udgangspunkt i, hvem man er, og så lader man sig inspirere. Man definerer ikke sig selv som religiøs,« siger Peter la Cour.
Fremtidens tro
I fremtiden shopper konvertitter religion fra alle verdenshjørner, mener eksperter.
Af: Kirsten Brogaard
Motion får man gennem hinduistisk yoga. Sygdomme behandles af en shaman. Juleaften fejres i kirken, og til Ramadan faster man. Sådan kan fremtidens konvertitter komme til at skifte fra den ene religion til den anden. Det mener ekspert i konversion og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Mogens S. Mogensen.
»I fremtiden vil man komme til at abonnere på religionerne på den måde, at folkekirken og kristendommen giver os danskheden, mens buddhisme giver os fred og ro, og en shaman-religion kan give os en behandling, hvis vi er syge,« siger Mogens S. Mogensen og understreger sin pointe ved at nævne, at der allerede nu er en stor andel af folkekirkens medlemmer, der tror på reinkarnation.
»Teologisk hænger det ikke sammen, men det hænger sammen med, at skiftet er en del af en social sammenhæng,« siger han.
Og der vil kun komme flere teologiske modsætninger i danskernes tro i fremtiden, for jo mere multikulturelt og højteknologisk Danmark bliver, jo nemmere er det at blive introduceret til og flirte med nye religioner.
»På nettet kan man nærme sig andre religioner uden, at alles øjne er rettet mod én. Det spiller en stor rolle, så der vil komme meget mere shopping og markedsføring af religioner,« siger Mogens S. Mogensen.
Margit Warburg, der er professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, mener, at danskerne er blevet mere opmærksomme på det tilbudskatalog af religioner, som nu eksisterer i Danmark.
»Folk er blevet mere åbne. Det er som om indkøbstasken er blevet større, så der er plads til at lade sig inspirere fra flere forskellige religioner,« siger Margit Warburg, der har udgivet flere bøger på området.
Hun er dog i tvivl om, hvorvidt man skal kalde religions-shopperne for konvertitter, når de ikke nødvendigvis tager hele religionen til sig.
»Det er de færreste danskere, der konverterer, som omvender sig hundrede procent. De tager, hvad de kan bruge, og hvad der passer ind. Ligesom de gør med folkekirken,« siger hun.
Den tendens har religionspsykolog Peter la Cour også lagt mærke til. Han mener, at man i fremtiden måske slet ikke kan bruge ordet konvertit, fordi religionerne flyder så meget sammen, at der ikke bliver tale om et skift af religion, men blot en tilføjelse til indkøbstasken.
»Det, at man tilslutter sig en religion helt og fuldt ud, er ved at uddø. Man tager udgangspunkt i, hvem man er, og så lader man sig inspirere. Man definerer ikke sig selv som religiøs,« siger Peter la Cour.