Næsten jøde

Det meste af livet har Sarah Støttrup følt sig som jøde. Men det er ikke nok. Nu går hun hele vejen.

Af: Camilla Nygaard

Hun er døbt katolik, hendes mor er ateist og hendes fars slægtninge er jøder og bor i Israel. 34-årige Sarah Støttrup er født og opvokset i København. Hun startede ud som katolik, men hoppede hurtigt fra.

»Da jeg var seks år, kom jeg i kirkeskole. Allerede der havde jeg et anstrengt forhold til den katolske kirke,« fortæller Sarah Støttrup.

Det varede heller ikke længe inden Sarah og hendes mor forlod katolicismen. Sarah blev, hvad hun kalder kulturjøde, og hendes mor blev ateist. De sidste mange år har Sarah bevæget sig i de jødiske kredse. For seks år siden blev hun gift med sin mand. Han er født jøde, men har aldrig praktiseret troen.

»Det har længe ligget i luften, at vi ville konvertere. Altså starte fra bunden og leve som ortodokse jøder. Vi ville gerne have samling på det hele,« fortæller Sarah Støttrup.

Tabet af tre bedsteforældre og to venner inden for et år samt fødslen af deres datter satte gang i noget åndeligt.

»Vi begyndte at tænke over værdier. Hvad der virkelig betød noget,« fortæller Sarah.

I oktober 2009 begyndte Sarah og hendes mand, så “rejsen” mod jødedommen. En rejse der tager tre til fire år, og som stiller store krav. De skal gå til samtaler og kurser hos en rabbiner, læse i Toraen, komme i synagogen, lære hebraisk og så skal de have adskilt køkken, for at leve op til den jødiske kosher-livsstil. Et projekt som er en kæmpe opgave.

»Mælk og kød må ikke komme i berøring med hinanden i et kosherkøkken. Vores køleskab, skabe og skuffer er delt op i mælke- og kødmad. Opvaskemaskinen bliver kun brugt til mælkemad, og opvaskebaljen bliver brugt til kødmad,« fortæller Sarah, som ikke synes, det er anstrengende, når man først kommer i gang.

»Men det kan da godt være lidt komisk, når vi har gang i opvasken, og jeg siger til min mand, at nu har han lagt mælkegaflen i kødstativet,« siger Sarah med et smil.

Familie og venner er overvejende positive over for deres beslutning og livsstilsomlægning, selv om nogen kan have svært ved at sætte sig ind i de mange regler, som også indebærer at holde helt fri under sabbaten fra fredag aften til lørdag aften.

»Min farmor på 82 år kan ikke forstå, at vi ikke kan spise svinekoteletter på en restaurant, eller at vi ikke kan tage telefonen om lørdagen. Men sådan er det bare,« siger Sarah, som ikke har fortrudt, at hun er gået i gang med at konvertere.

»Det er en lettelse. Jeg har jo hele tiden følt mig som noget, jeg ikke var. Jeg er forelsket i jødedommen. Dens lovsigelser og tekster hjælper mig til at finde trøst og svar uden, at det bliver pint op på en Jesus figur. Det er godt,« fastslår hun.

Hvornår Sarah og hendes mand har konverteret og er overgået helt til jødedommen, ved kun overrabbiner Bent Lexner. Men der er et stykke vej endnu.